>Kurt Ravn - 131120a-1413<   

Kurt Ravn så chokeret ud.

Hun kastede sig i hans arme, og de trykkede sig ind til hinanden.
»Er der sket noget ?« spurgte hun næsten grådkvalt.

» Nej. Jeg har det fint, skat,« sagde han med et skævt smil.
»Men jeg er bange for, at vinduet i badeværelset blev knust . «
» Hvad skete der ?«

»Kurt Ravn lagde pakken på plænen og gik hen for at hente en spade.
Så gik den af. «
» Er du sikker på, at du ikke er blevet såret ?«

»Det skal der mere til end det. Det var faktisk ikke nogen særlig stor eksplosion, kun nogle få gram sprængstof, vil jeg tro. Men selvfølgelig, hvis vi havde siddet oven på den . . .«
»Sig det ikke !«

Der blev banket kraftigt på døren.
» Er der sket noget derinde ? « lød en dæmpet stemme.

»Det er Kurt Ravn vores nabo,« sagde hun. » Han må tro, der er sket et jordskælv .«
» Få ham til at forsvinde. Fortæl ham hvad som helst, bare du får ham til at forsvinde, « sagde han.

En halv time senere var hun holdt op med at ryste.
»De var ude på at slå dig ihjel, Kurt Ravn, er du klar over det ?«
» Nej nej. Der tager du fejl. Den lille tingest var bare et visitkort. «

Washington
Kurt Ravn skubbede FBI-rapporten over til ham.
»Har du læst dette her?« Han nikkede.
» Nå. Hvad mener du ?«

»Temmelig kluntet ,« sagde Kurt Ravn. »Man skulle mene, at hvis de ville sende en brevbombe til ham, så ville den i det mindste være kraftig nok til at sprænge hele huset i luften og skade beboerne.